OBS ny hjemmeside: andersens.dk
Jeg opdagede i 2001, at der var amerikanske journalister, der tænkte i historier på ”min” måde og skrev… vidunderligt, nærmest litterært. Siden har jeg specialiseret mig målrettet i fortællende journalistik og haft travlt med at undervise i den gode historie med et stadigt snævrere fokus på lange journalistiske fortællinger og kreativ skrivning. Jeg har coachet hundredvis af studerende, uddannede journalister og formidlingsmennesker fra idéudvikling til færdig fortælling, nu også skønlitteratur.
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1994 og cand.public fra Syddansk Universitet i 2009 med speciale i fortællende journalistik tilsat skønlitterære plotkurser og internationale filmkurser i story, dramaturgi og genrer. Engang journalist på Det Fri Aktuelt og senest fagmedarbejder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med fortællingen som mit kerneområde, men først og fremmest selvstændig erhvervsdrivende, der brænder for fremtidens journalistik.
I foråret 2018 skrev jeg for Pressens Uddannelsesfond e-bogen ’Når langt er godt’ om hvorfor og hvordan du laver solide journalistiske fortællinger.
Når langt er godt…
Jeg har skrevet en e-bog om hvorfor og hvordan du laver gode journalistiske fortællinger. Den er bestilt og udgivet af Pressens Uddannelsesfond og kan downloades gratis her:
Køb et coachingklippekort og lad mig hjælpe dig med at blive helt klar på din historie og dens potentiale - fra første spæde idéudvikling til færdigt produkt.
Jeg har coachet hundredevis af journaliststuderende, uddannede journalister og andre kommunikatører på efteruddannelse og i ekamenssammenhæng. Og jeg har suget til mig fra og sammen med nogle af de bedste coaches og undervisere i Danmark og USA.
Jeg kommer gerne til dig, og vi kan også skype for at gøre alting mere fleksibelt. Nogle gange tager coaching bare to minutter andre gange tager det en time at hjælpe dig frem til den nødvendige og ønskede afklaring.
Tre Inspirerende, redskabsorienterede oplæg for gymnasiet om 1) fortællende journalistik, 2) vigtigheden af storytelling både indadtil og udadtil i en organisation, og 3) lynkursus i principperne bag LEANskrivning, så eleverne får solide metoder og effektive, overskuelige skrivevaner.
Jeg underviser både elever og/eller lærergruppen. Det kan være en enkelt lektion eller flere henover nogle uger, hvor de unge prøver metoderne af ind imellem. Det kan være et eller flere fyraftensmøder, en halv eller hel undervisningsdag for lærergruppen.
Fotos: Tina Andersen. All rights reserved.